Få en behandling af spændingshovedpine hos Tandlægerne Mikkelsen
Lider du af spændingshovedpine?
Vågner du med ondt i hovedet eller træthed i ansigtet? Eller får du ondt i løbet af dagen? Hovedpine af spændingstype skyldes vedvarende muskelspændinger og føles oftest som et bånd omkring hovedet. Det kan starte med smerter i nakke eller tindinger, som derefter breder sig ligeligt ud på begge sider af hovedet i løbet af dagen. Hovedpinen er af trykkende karakter. Den er konstant og uændret, men kan nogle gange bedres, hvis man bevæger sig.
Der kan være mange årsager til spændingshovedpine, men vidste du, at en af dem kan være tænderne?
Hvis du bider hårdt sammen (presser), når du sover, eller du skærer tænder, vil du overanstrenge din kæbemuskulatur. Det kan resultere i, at du vågner med smerter eller træthed, eller du får hovedpine i løbet af dagen.
Står dine tænder sådan, at du bider sammen på en uhensigtsmæssig måde, er det ikke sikkert, at du kan mærke det, men det kan over tid resultere i spændingshovedpine.
Gennem efteruddannelsesforløb i England og Danmark er vi hos Tandlægerne Mikkelsen trænede i undersøgelse og behandling af spændingshovedpine.
Klinikken benytter desuden digital bidanalyse og 3Dscanning til dette.
Vi er beliggende i Birkerød ikke langt fra stationen og er derfor også lettilgængelig, hvis du kommer fra Holte og Farum.